dirigenten


Lisa Wolf er musiker og korleder fra Tyskland. Hun har studeret musikpædagogik og korledelse på musikkonservatoriet i    Freiburg, hvor hun blandt andet blev undervist af Morten Schuldt-Jensen.


Da hun både er glad for at være aktiv musiker og udvikle andres musikalske evner, har hun været leder af forskellige       ensembler og samtidig undervist i for eksempel hørelære, korledelse og violin på adskillige musikuddannelser i Tyskland.


Hendes hovedinteresse er at undersøge den menneskelige stemmes facetter og lære mere om sammenhængen mellem   dirigentens bevægelser og korsangernes reaktioner på disse.


I efteråret 2018 flyttede hun til Danmark for at arbejde med Roskilde Studiekor, og især for at udvide sin erfaring og               viden om sangstemmen og det professionelle korarbejde ved videre studier i København.


Lisa holder meget af at udforske de ekspressive muligheder med sine kor samt at finde utraditionelle

veje til fortolkning bagom og mellem linjerne i den skrevne musik.